Level 2 - Fortsætter Surf Kursus

- Du mestrer allerede at fange hvide skumbølger som man gør på level 1 kursus
- Her kommer du til at surfe i line-up’en og surfe grønne bølger
- Lær at surfe til højre og venstre på en bølge

Hvem er dette kursus egnet til?

  • Dette niveau er lavet til dem af jer, der har bestået vores Level 1 kursus eller kan fange og surfe “white-water”-skumbølger på egen hånd. Level 2 vil fokusere på at få dig ud bagved bølgerne (til line-up’en) så du kan surfe mellemhøje bølger både til højre og venstre. Instruktøren vil skabe et trygt og sjovt læringsmiljø hvor det vigtigste er at vi har det så sjovt som muligt.

Hvad vil jeg lære?

  • Vi vil lære dig at fange grønne bølger og surfe på langs af bølgen, i stedet for at surfe ind på stranden i det hvide skum hvor bølgen allerede er knækket. Det betyder at du skal ud i det som populært kaldes line-up’en, hvor der findes en masse officielle og uofficielle regler og retningslinjer som du bør kende inden at du bevæger dig ud i dette område. Vi vil derfor gennemgå dette og meget mere, samt fokusere på at du bliver en bedre surfer, samtidig med at du får den bedste oplevelse.












Inkluderet

Hvilken slags bølger vil jeg komme til at surfe?

  • Vi vil primært surfe mellemhøje grønne bølger og lære dig at fange dem lige inden at de bryder. Hver dag vil din instruktør tage dig til det surf spot, der er bedst egnet til at fange så mange grønne bølger som muligt.

Teori inkluderet

      • Line-up’en
      • På dette kursus vil du bevæge dig ud på et nyt område i vandet, kaldet line-up’en. Her surfer alle de øvede og erfarne surfere, men ikke nybegyndere. Det er nemlig her hvor bølgerne bryder med størst kraft. I line-up’en findes der mange skrevne og uskrevne regler som er vigtige at have styr på.

        Spot vejledning

      • Hvis du tager Level 2 kurset, ved du nu at man ikke bare tager sit board og hopper i vandet og surfer. Din lokale instruktør vil tage dig med til de bedste surfspots i området som er egnet til dit niveau. Du vil derfor få en masse viden om hvordan de forskellige surfspots virker på forskellige tidevands-højder, bølgeretninger og vindretninger, hvilket er vigtigt for din udvikling som surfer.

        Viden om havet

      • På dette kursus vil du ikke længere være på indersiden af bølgerne, men på ydersiden hvor bølgerne endnu ikke er brudt. Her er der dybere og ikke mulighed for at nå bunden. Derfor er det vigtigt at du kender de forskellige faktorer i havet; de forskellige strømretninger, vejrforhold, tidevand og hvordan de fungerer sammen, steder at surfe og forskellige typer af bølger; reef-, point- og beach breaks. Vi vil gennemgå hvordan bølgerne dannes i havet og observere surfspots i området af campen så du kan øve dig mellem lektionerne hvis du ønsker.
      • Surfudtryk

      • Lær det internationale surfsprog; face, down the line, speed, trimming, lefts/rights, crowd osv.

      •  

        Surf sikkerhed & etikette

      • Vi vil lære dig om hvordan man bør opføre sig i vandet, hvordan man håndterer de mange surfere i line-up’en, hvornår man ved at det er ens tur til at surfe en bølge, hvor man skal placere sig selv i vandet og på bølgen, faldeteknikker efter at du har surfet en bølge og hvordan du padler ud til line-up’en for ikke at være til fare for dig selv og andre surfere.

      •  

        Surfudstyr

      • Der findes mange typer af surfboards til forskellige typer af bølger og niveauer af surfing. Du er nu ved at være i stand til at surfe andre boards end begynderboards. Næste skridt er et Mini Malibu – en kort version af et longboard som du vil blive introduceret til på dette kursus.

      •  

        Surf mellemhøje grønne bølger

      • Målet for dette kursus er at lære dig at fange bølgerne på egen hånd, stå op og surfe på langs af bølgerne både til venstre og højre side.

      •  

        Board kontrol

      • Sådan positionerer du dig på boardet når du padler, surfer og sidder stille i vandet. Dette skal være perfekt når du skal ud i line-up’en.

      •  

        Take-off

      • Din pop-up teknik skal fungere for at kunne fange grønne bølger. Det er afgørende for dit surfing at du kommer rigtigt op på boardet for at kunne surfe langs bølgen.

      •  

        Teknik til at dykke under de bølger du fravælger

      • Du vil lære at lave turtle rolls og duck dives.

FAQ

Hvad er forskellen mellem Level 2 og 3?

Level 2 kurset er tænkt som en introduktion til line-up’en og grønne bølger. Målet er at gøre dig i stand til at surfe både til højre og venstre, mens du på niveau 3 koncentrerer dig mere om de forskellige manøvrer man kan lave på bølgerne. På Level 3 skal du kunne surfe hovedhøje bølger eller derover.

Jeg har surfet én gang før, bør jeg vælge Level 1 eller 2?

Vi vil normalt råde dig til at tage Level 1 hvis du kun har surfet én gang før. Dette Level 2 kursus er derfor for dig, der allerede kan surfe hvide skumbølger, men som ønsker at tage det et skridt videre.

Jeg har ikke mit eget udstyr, kan jeg stadig deltage?

Ja, vi giver dig alt det nødvendige surf udstyr – både surfboard, rash guard og/eller våddragt, så du kan surfe under hele dit ophold hos Lapoint.

Destinationer

Vælg startdato og bestil din rejse