080316_0860

De mest romantiske oplevelser på vores destinationer rundt om i verden

Hvad enten du rejser som et par eller tilfældigvis finder sammen med en på en af vores camps, vil vores destinationer tilbyde nogle ret spektakulære og meget romantiske steder og oplevelser. Her er vores mest romantiske højdepunkter:

 

Photo by Hugo Villegas on Unsplash

 

Se solopgangen fra et bjerg på Bali

Fra vores camp i Canggu arrangerer vi ture til Mount Batur, hvor du kan bestige et af de højeste bjerge på Bali. Du starter midt om natten, omgivet af stjerner og Balis magi. Turen er planlagt så du når toppen ved solopgang, og ser lyset farve øen gylden. Dette er et spektakulært syn og et øjeblik der er perfekt at dele med din partner! Ved sammen at dyrke aktiviteter og forlade komfort zonen, vil I få fantastiske minder der efterlader jer som et stærkere par.

 

Photo by Miguel Bruna on Unsplash

 

Udforsk vandfald i Costa Rica

At kysse inde i et vandfald, er som taget ud fra en film, og Costa Rica er perfekt til denne ekstraordinere aktivitet. Tag ud at vandre med din partner og udforsk den tætte jungle og de flotte vandfald i dette fantastiske land. Pura Vida stemningen og den glade livsstil i Costa Rica vil med sikkerhed give et positivt skub til parforholdet.

 

Photo by Niklas Garnholz on Unsplash

 

Kig på stjerner i Norge

Den øde placering af vores camp i Hoddevik, placeret mellem majestætiske fjelde og ved vestkysten af Norge, gør det til et perfekt sted at kigge på stjerner. Især under de mørke måneder, kan du invitere din partner på stjernekiggertur og fordybe dig i det smukke sceneri. Tag ud på en gåtur under en klar aften, hvor du måske er så heldig at se nordlys! Smukke oplevelser som dette vil bringe jer meget tættere på hinanden.

 


 

Udforsk øde strande på Sri Lanka

Sri Lanka er næsten som et glemt paradis. Med færre turister end så mange andre steder i Asien, vil I finde strande som I næsten har for jer selv. Lej en scooter med din partner og tag på eventyr til de hemmelige steder og strande på Sri Lanka. Her kan I nyde noget alene tid og afslappede dage i vidunderlige omgivelser.

 

 

Se en Marokkansk solnedgang

Marokko er et fantastisk sted at opleve smukke solnedgange. Køb noget lokal mad og frisk frugt, og tag din partner med til stranden på picnic, imens solen går ned. Marokko er en meget anderledes verden, og ved at være langt væk hjemmefra, kan I lade jeres hverdagsstress blive hjemme. Føl dig mere tilstede i nuet og nyd noget kvalitetstid sammen.