080316_0860

Flytter for kærligheden – til kiting og Esposende

Den afhængige kitesurfer, Elin (26) fra Kalmar, besøgte os som gæst i Esposende sidste sommer. Nu kommer hun tilbage som camp manager, og er klar til at dele kiting og alt hvad Esposende har at byde på med dig. Vi tog en snak med Elin om hvad du kan forvente dig ved et besøg til hendes kite-paradis.

 

 

Hvad kan du bedst lide ved Esposende?

Der er altid noget at lave, og byen sover aldrig. Under mit besøg i sommers forelskede jeg mig umiddelbart i stedet og opholdt mig tre uger længere end planlagt. En del af årsagen til dette er nok at jeg blev venner med så mange ligesindede mennesker som gjorde opholdet helt unikt. Et af mine bedste minder fra i sommers er fra båden som tager os fra kitespotet til kitecentret; vi havde haft en vildt god kitedag, og sangen ”Mafiosa” spillede på max volumen. Vi sang, dansede og lavede saltoer ud i vandet mens solen gik ned. Under sådanne øjeblikke ville jeg gerne standse tiden for at forevige glæden, varmen og al morskaben.

 

 

Hvordan ser en uge ud for dig i Portugals kiteparadis?
Ingen dage er ens, hvilket faktisk er det jeg bedst kan lide. Dagene starter med morgenmad før vi tager ud og surfer, praktiserer yoga eller cykler en tur på mountainbike. Når vinden kommer ud på eftermiddagen kiter vi til solnedgang. Jeg veksler mellem at kite selv, hænge med de andre og tage billeder af de andre i gruppen.

 

 

Om aftenen spiser vi hyggelig middag sammen, enten griller vi ved villaen eller tager på en af de mange gode restauranter i Esposende. Jeg elsker onsdagene – der får vi serveret de bedste spareribs jeg har spist i hele mit liv. Vi fortsætter aftenen på ”Pirate bar”, hvor der altid er god stemning.

 

 

Hvordan tror du det bliver at tilbringe sommeren som camp manager?

Jeg glæder mig rigtig meget, eftersom opholdet indebærer alt det jeg elsker; havet, kite, surf, fotografering og mange fantastiske mennesker. Det er et unikt sted at kite – både på fladt vand og i bølger, og man kan til og med bølgesurfe. Derudover findes der rigtig mange ting man kan gøre hvis vi er uheldige med vejret, cykelture, wakeboard, SUP, rideture eller en dagstur til byen Porto. Vi kommer til at finde på en masse sjovt i Lapoint-vallaen gennem sommeren og jeg glæder mig til at træffe alle gæsterne på campen!

 

 

Hvordan opdagede du sporten?

Jeg så nogle kitesurfere for første gang på en ferie til Kap Verde i 2013 og blev utrolig imponeret. Kitesurfing røg direkte ind på min liste over ”ting jeg må gøre før jeg dør”. Men min lidenskab for heste krævede meget tid og penge, så jeg fik ikke chancen for at følge kitedrømmen før i sommers. Da rejste jeg en uge med Lapoint for at lære at kite – men én uge blev til fire! Jeg startede med en uge på Sardinien og rejste videre til Esposende hvor jeg ændrede min hjemrejsebillet tre gange. Jeg ville aldrig tage hjem 🙂

 

 

Hvornår indså du at du var afhængig af kiting?

Den første gang jeg kom op på brættet med kiten i en god position glemmer jeg aldrig. Det føltes så enkelt, som om jeg havde gjort det hele livet og kunne fortsætte ind i uendeligheden. Det var bare mig og det åbne hav. Det er den bedste følelse jeg har haft. Den kommende sommer glæder jeg mig til at skabe lignende oplevelser for vores gæster i Esposende. Velkommen!