Surfers sitting in the line up Costa Rica

Guides

10 tips til den let øvede surfer

Hvis du vil forbedre din teknik og fange flere bølger, kan disse 10 tips hjælpe dig godt på vej, når du kommer over begynderniveau.

Det er en helt fantastisk følelse, når du kan mærke at du bliver bedre til at surfe. På den anden side kan det være en helt forfærdelig følelse af frustration, når det bare ikke virker og du føler dig fastlåst i din surfing. Vi har samlet de bedste tips, så du kan forbedre din teknik og gøre fremskridt i vandet!            

1. Surf det rette board, der passer til dit niveau

Det sker ofte at begyndere fejlagtigt lægger deres store begynderboard fra sig til fordel for et avanceret og mindre shortboard. Desværre kan resultatet blive knap så godt, da et mindre board er langt sværere at surfe. Det bliver typisk svært at padle og fange bølger, hvis du er for hurtig til at gå ned i board-størrelse. Det vil derfor kun gøre dig mere frustreret og kræve mere energi end på et begynderboard. Hvis ikke du kan fange en bølge, er det svært at forbedre sig. Derfor er det vigtigt du surfer et board, der passer til dit niveau!

Ved du hvilket board, der passer til dig? Hvis ikke, så se denne blogpost, for hjælp til at vælge det rette surfboard til dit niveau.

3. Hold et lavt tyngdepunkt

Når du udfører dit pop-up, må du aldrig rejse dig helt op. Det er vigtigt at du holder et lavt tyngdepunkt i kroppen, nede i knæene og midt på boardet. Hvis du står op i oprejst stilling, bliver det svært for dig at lave andre manøvrer, da det skaber ubalance og usikkerhed på boardet. Derfor skal du altid huske at bøje ned i knæene!

4. Fuld kraft og fart

En meget tydelig forskel mellem begyndere og øvede surfere er hvordan de generer fart og udnytter kraften i bølgen. Mere power og fart = Flere muligheder på bølgen! Hvis du kan lære at udnytte de forskellige punkter på bølgen, kan du også optimere fart og acceleration. Dette tip fungerer kun i praksis, hvis du har styr på tip 2 og 3: Fang bølgen hvor den er stejlest og hold det lave tyngdepunkt. Når du vil danne mere fart, udnytter du den stejle del af bølgen, ved surfe op og ned af bølgens face (midt på ubrudt del af bølgen). Det kaldes at “pumpe” bølgen. Nøglen til at danne fart ved at pumpe ligger i vægtfordeling på boardet. Når du kommer langt ned i knæ og holder et lavt tyngdepunkt, vil din krop automatisk føles tungere på boardet. Når du kommer mere op og stå igen, vil din krop derimod føles lettere. For at danne fart skal du presse mere vægt på boardet, når du surfer nedad bølgen og mindre vægt, når du surfer opad bølgen.

5. Fodplacering

Du kan også danne fart, ved at skifte placeringen af dine fødder. Før din bagerste fod tilbage mod boardets tail (enden), når du vil skifte retning eller bremse. Før dine fødder længere frem på boardet, for at generere mere fart.

7. Få en bedre padleteknik

Når du vil blive bedre til at surfe, er en af de vigtigste faktorer din padleteknik. Jo mere du surfer og forbedrer dig, jo bedre vil din padleteknik blive. Samtidig vil du blive bedre til at placere dig selv det rette sted på bølgen, så du undgår at bruge unødvendig energi på at padle for langt mod skulderen af bølgen. Disse tips vil hjælpe dig til at forbedre din padleteknik: 

  • Hold albuerne højt oppe, når du fører hænderne i vandet. 

  • Huske at tage lange og dybe padletag.

  • Løft brystet så din ryg bliver buet.

  • Hold fingrene samlet og form dine hænder til en skovl.

  • Øv dig på land. Når du padler, aktiverer du dine midterste rygmuskler. Derfor kan det være en god ide, at træne kroppen med øvelser, der er rettet mod disse muskler. Ikke desto mindre skal du huske på, at du stadigvæk bruger hele kroppen, når du padler. Derfor skal du ikke begrænse dig selv til kun at træne rygøvelser.

10. Hav det sjovt undervejs

Det bedste tip vi kan give dig, er at du skal huske at nyde det, mens du udvikler dig i surfing. Den bedste surfer derude, er den som har det sjovest i vandet. Hvis du nyder din tid i vandet, vil du naturligt forbedre dit niveau. Hvis du vil blive god til surfing, eller nogen anden sport eller hobby, kræver det tid og øvelse. Hvis du er glad for det du laver, bliver det nemmere at lægge mange timer i det. Surfing er en svær og tidskrævende sport, men det glemmer du hurtigt, hvis du har det sjovt!

Seneste blogindlæg