Sådan laver du et pop-up
At kunne udføre et pop-up, er noget af det vigtigste inden for surfing. Når du lærer at surfe for første gang, starter man altid med at øve og forstå sit pop-up. Disse tips vil hjælpe dig med at forstå hvordan du kommer hurtigt op og stå på dit surfboard.
Et pop up er noget af det mest simple i surfing. Men hvad er et pop-up? Det er den bevægelse der sker, når surferen går fra at ligge ned på boardet til at stå op. Hver bølge kræver et pop-up, så derfor skal du kunne udføre det, før du lærer alle andre manøvrer. Med disse tips vil du være forberedt med den rette pop-up teknik, så du kan komme i gang med at fange en masse bølger.