
Lapoints ultimative surf-bucketliste til sommeren
September 8, 2025Glem alt om det sædvanlige. Her er dit tegn til at pakke tasken, booke rejsen og gøre denne sommer uforglemmelig. Én bølge, én solnedgang og én spontan barfodsdans ad gangen. Vi har samlet de bedste idéer til din surfy sommer-bucketliste, så du kan få mest muligt ud af hver eneste solstrejf denne sommer.
Sommeren står for døren - så lad os få det maksimale ud af den! Brug listen som inspiration til din næste tur, tag den med på camp, eller lad den minde dig om at sige “ja” lidt oftere. Hvor mange punkter kan du krydse af, før sommeren er forbi? Denne liste er din guide til at få mest muligt ud af hver eneste solrige (og regnfulde) dag.
Hvad er en sommer-bucketliste?
Det er ligesom en to-do liste - bare med minder i stedet for opgaver. En liste fyldt med alt det, der giver sommeren liv og stemning.
Kan du huske, hvor magisk sommeren var som barn? Lange dage føltes som uendelige eventyr - og det gjorde sommeren så magisk. En sommer-bucketliste var en stor del af det: en blanding af simple glæder og skøre idéer, alle med målet om at skabe minder, der varer ved.
Lad os gøre sommeren 2025 episk!
Her er vores 30+ idéer til den ultimative surfinspirerede sommer-bucketliste
Surf ved solopgang: Der er intet som at padle ud, mens verden stadig sover, og solen begynder at stå op (ekstrapoint, hvis du spotter delfiner!).
Bliv fanget i en sommerregn: Du kan løbe i ly, men du kan også blive stående, blive drivvåd og mærke, at du lever.
Bestil to is-smage, der overhovedet ikke matcher: Kaffe + jordbær? Pistacie + vandmelon? Næsten kriminelt, men en skøn påmindelse om, at du selv bestemmer.
Tag den lange vej hjem - bare fordi den er smuk: Omveje hjælper dig ud af hverdagens rytme. Og hvis der er vilde blomster og sommermagi på vejen, hvorfor så ikke tage den vej?
Surf uden våddragt: Følelsen af vandet direkte mod huden og solen i ryggen? Der findes ikke noget bedre.
Få en tanline fra din leash: Hvis du tilbringer nok tid i vandet, kan din ankel ende med at få sin helt egen souvenir.
Skab minder omkring et bål: Historier. Musik. Smeltede skumfiduser. Disse aftener bliver hængende længe efter.
Spis lokal mad, du ikke kan udtale: Peg, smil og kryds fingre - måske bliver det sommerens bedste måltid.
Dans barfodet: Ingen sko, intet program. Bare følg den gode rytme.
Køb noget på et lokalt marked: Måske er det et hjemmelavet armbånd. Måske er det en lokal snack. Uanset hvad er det en oplevelse.
Pak kun en håndbagage: At pakke let er nemmere om sommeren end nogen anden sæson (selvfølgelig!). Det er billigere og langt nemmere for dit næste eventyr.
Tag på en farvetur: Gå en tur, vælg en farve og led aktivt efter ting i den farve på din tur.
Få en ven fra et andet land: Surfing bringer folk sammen. Din nye yndlingsperson kan være fra en helt anden tidszone.
Fang din bedste bølge nogensinde: Du vil huske følelsen mere end selve bølgen.
Saml tre stykker plastik op fra stranden: Beskyt det sted, du elsker. Efterlad det pænere, end du fandt det.
16. Sig “ja” til noget spontant: En impulsiv surfsession, en ny ret, en spontan bytur. Du kommer ikke til at fortryde det.
17. Surf to gange på en dag: Morgen- og eftermiddagssessioner? Der er få og langt imellem gode grunde til at sige nej til det.
18. Se solnedgangen med dine venner: Gyldent lys, trætte arme og fyldte hjerter.
19. Lav en strandpicnic: Pak mad, et tæppe og find et solrigt spot (allerbedst uden sko, under en palme).
20. Lad være med at tjekke din telefon hele dagen: Du går ikke glip af noget som helst - tværtimod.
21. Tag en lur efter surf: Håndklæde. Skygge. Havbrise. Der findes ikke noget bedre.
22. Prøv at surfe med et nyt board: En twin fin, soft top eller noget helt skørt… Det bliver sikkert en rodet session, men det er en del af rejsen og det bliver sjovt!
23. Svøm under stjernerne: Måneskin i vandet og stjerner på himlen = ren magi.
24. Fyld bilen med boards og sand: Du kan støvsuge den senere. Eller lade være. Det føles som sommer uanset hvad.
25. Del en solnedgangstur på paddleboard med nye venner: At glide over blankt vand mens himlen bliver lyserød - det er noget af det smukkeste, du kan opleve fra lineuppet.
26. Find din sommersang: Hør den efter hver surfsession, før en bytur og på roadtrips! Den vil holde sommeren i live langt forbi september.
27. Se lineuppet i stedet for en film: Hyggeaftener indenfor kan noget - men bølgerne udenfor føles nogle gange som en film i sig selv.
28. Del din solcreme med en, du lige har mødt: Det officielle sprog for surfere.
29. Lad dit hår tørre i vinden: Din egen slags blowout, takket være kystlinjen.
30. Tag dig selv i at smile uden grund: Fordi nogle gange er det bedste bare at være til stede.
31. Sig “fuck det” og book den der last-minute surfrejse: Spontane beslutninger > perfekt planlægning. Hver gang!
Er du klar til at krydse dem af?

Det her er ikke bare en liste – det er din billet til en sommer, du aldrig glemmer. Så tag dit board, lyt til din mavefornemmelse og kast dig ud i de dage, der venter på at blive til minder du vil fortælle om igen og igen.
Oversat af: Frederikke Amalie Harbo
Newsletter
Stay up to date

Beatrice Lindfors
About the author: My name is Beatrice, but Bea for short, and I’ve been a writer and content creator for Lapoint since 2022. My life revolves around my laptop and backpack as I travel the world, always with a stop in Ericeira; the camp vibe and the Portuguese sunsets have my heart.
Life goal? Visit every country.
Obsession? The Sri Lanka waves, the Atlantic Ocean and tracking down the best coffee (whichever my current location is).
Seneste blogindlæg
September 8, 2025