SURFING I USA
Det første skriftlige bevis på surfings historie blev fundet i James Cooks dagbog. James Cook var en europæisk kaptajn der bl.a. dokumenterede nye lande som Australien og Hawaii.
Hawaii ændrede sig en del efter de kristne missionærer tog over. Grundet nøgenhed blev surfing forbudt. Hawaiianerne blev ofte tvunget i kirke og yderligere skulle børnene gennem en kristen uddannelse. Surfing mistede sin store indflydelse på daværende tidspunkt – men heldigvis forsvandt sporten aldrig.
I 1885 blev surfing demonstreret i USA af tre unge hawaiianske prinser. De tre prinser surfede bølgerne i San Lorenzo River i Santa Cruz på surfboards lavet af skovfyr. I 1907 demonstreret George Freeth surfing som et ’publicity stunt’ ved Huntington Beach Pier.
Det var ikke før begyndelsen af det 20. århundrede hvor en gruppe teenagers, bedre kendt som ’Beach Boys of Waikiki’, kom til, at surfing begyndte at blive en sport igen. Én af dem var George Freeth. Han flyttede til Californien, uddannede sig som livredder og spredte ordet om surfing.
I 1912 vandt Duke Kahanamoku (en af Hawaiis bedste surfere), også kendt som ’The Duke’, De Olympiske Lege 100-meters freestyle konkurrence udelukkende fordi han havde kopieret svømmeteknikken fra surfing. Efter hans succes i Stokholm rejste han verden rundt, hvor konditionerne gjorde det muligt, for at introducere surfing hos alle religioner.
Turismen steg kraftigt i Hawaii, da de blev til USA's 50. stat.
Surfings historie i Sydamerika
For omkring 4000 år siden mestrede fiskere fra Moche og Chimú kulturene kunsten i at surfe bølge i Caballitos de Tortoa (Reed Fishing Rafts). De tidligste fotografier af surfere ved Chorrillos i Lima er taget i 1914. i 1942 købte Carlos Dogni Larco sit første surfboard fra Hawaii, fik sine venner interesseret i sporten og grundlagde Club Waikiki.
Surfings historie i Australien
I 1910 var surfing demonstreret med et 10 ft (300 cm) surfboard formet på Waikiki Beach på Hawaii. Tommy Walker havde købt det for US$2.
I 1914-15 var surfing demonstreret i Australien af svømmelegenden Duke Kahanamoku som en del af hans tour. Hans surfboard vises i Sydney i Freshwater Life Saving Club.
Surfings historie i Storbritannien
I 1929 introducerede fire australske teenagers surfing i Storbritannien. I dag er sporten lille, men signifikant, og Cornwall anses for at være Storbritanniens surfer-by.
Evolutionen af surfer-udstyr
Evolutionen af surfboardet samt opfindelsen af våddragten
Ligesom med surfing, har surfer-udstyr udviklet sig meget – især de seneste år. En stor ændring især, var da den runde næse og laminerede finner dækket af glasfiber blev introduceret. Netop dette gjorde de utrolige bevægelser på surfboardet muligt.
Før begyndelsen af det 20. århundrede, var surfboards design relativt simpelt. Surfboards var lavet af planker skåret af Willi Willi, Ula, Koa og Redwood (på dansk: Skovfyr) træer – alle træer oprindeligt stammer fra Stillehavsøerne. Surfboards’ene kunne veje op til 150lbs. Det var lidt ligesom at surfe bølge med et køkkenbord. For at holde træet glat og lidt vandbestandigt blev de behandlet med koraller og derefter farvet med bark og trækul før efterbehandling med et lag møtrikolie.
Designerne af surfboards fandt med tiden ud af, at mere aerodynamisk surfing kom med et board, der var hult, lyst og vandafvisende. I 1926 ændrede surfer og surfboard designer Tom Blake særlige detaljer, da han designede et hult surfboard. Det var 15ft (4,5m) langt og vejede 100lbs (45,4g). Dens nye design gjorde det meget hurtigere end traditionelle surfboards. Blakes surfboard blev det første masseproducerede surfboard. Yderligere i 1935 installerede han også de første ’rudders’, eller ’fins’, på surfboards.
Den store opfindelse var glasfiberpladen og polyuretanskum, der ville udelukke brugen af tungt træ. I 1946 lavede surfboard-designeren Pete Peterson det første glasfiber-board, bygget omkring en redwood stringer (et centerboard), derefter dækket og forseglet det med glasfiber-tape.
Dog var den første våddragt opfundet af Jack O’Neill i starten af 50’erne.
I begyndelsen af 1960’erne blev polystyren surfboard i Storbritannien opfundet af Reginal Sainsbury af Wilcove. I 1962 sejlede fire unge australier på SS Arcadia fra Sydney til Tilbury Docks. Her pressede de hvad der siges at være de første glasfiber-surfboards, der nogensinde er blevet set i Storbritannien, i Londons taxier på vej mod Cornwall.
I 1970’erne opfandt den australske Simon Anderson 3-fin-system, som også ses i dag på shortboards. Dette var det sidste skridt der førte til shortboards, som vi kender dem i dag.
I 1971-73 designede surfer Jack O’Neill og sin søn de første leashes ud af fleksibel og bøjelig slange. Den ene ende blev fastgjort til surfboardets ende, og den anden ende blev stramt rundt om surferens ben.
Og så blev surfing en populær og verdenskendt sport. Det siges at have været primært drevet af den øgede tilgængelighed af surfboards. Dog blev våddragter bedre, hvilket gjorde surfing en mulighed i koldt vand samt mindre surfboards gav mulighed for mere radikale bevægelser. Filmene i Hollywood kastede lys over surfing langvejsfra, som førte til en stor stigning af rejser med fokus på surfing samt en helt ny livsstil.