World-surfing-day-with-Lapoint
  • Lapoint
  • Blogg
  • "Det er det bedste job i verden" – Fejr International Surfdag med vores surfcoaches

"Det er det bedste job i verden" – Fejr International Surfdag med vores surfcoaches

September 8, 2025

Tag dit board under armen og mærk suset - det er International Surfing Dag! Det er ikke bare en hvilken som helst dag; det er en global fejring af alt det, der gør surfing episk: bølgernes kraft, den salte hud og fællesskabet, der lever for den næste perfekte tur. Hos Lapoint ligger surfing i vores DNA, og i dag dykker vi ned i det med to af vores head surf coaches.

Glædelig International Surfing Dag! For at fejre det har vi fanget João Durao, vores Global Head Surf Coach, og Rui Henriques, vores Ericeira Head Coach. Vi får den ærlige fortælling om deres surferliv, hvad der gør en til en rigtig surfer, og hvad de ville savne allermest, hvis bølgerne pludselig forsvandt. 

​​Både João og Rui har stor erfaring, hver med deres helt egen rejse, som startede for mange år siden.

João har surfet i over 20 år, og han kan stadig huske sin første bølge.  

– Det var den 28. juli 2003 i Baleal, Portugal. Jeg surfede på en 8’0” soft top board fra mærket Lazer, skubbet af min surfinstruktør Alexandre Silva. Fra det øjeblik ændrede mit liv sig, og jeg kunne kun tænke på at være i vandet og sammen med mine venner, fortalte João.

Rui begyndte også tidligt og opdagede sin interesse for surfing som barn.  

– Jeg har nogle minder fra, da jeg startede med at surfe, og jeg ville bare surfe hver dag og tilbringe hele dagen i vandet, uanset forholdene, sagde han.

Vejen til Lapoint

De unge surfere fandt vej til Lapoint, hvor deres største hobby blev til deres profession. 

Rui forklarer;

– Min drøm var at have et arbejde relateret til surfing, hvor jeg kunne dele min erfaring med nye surfere - og også lære fra dem. Lapoint gav mig den mulighed, og det er verdens bedste job. 

For João var det et mentorskab, der åbnede døren:  

Alex Grilo, en af Lapoints grundlæggere, tog mig under sine vinger og viste mig verden, introducerede mig til Lapoint-familien og dens værdier, før det blev den store virksomhed, det er i dag. 

Siden da har João rejst verden rundt og undervist i surfing i flere lande på forskellige kontinenter, hvor han har hjulpet både begyndere og øvede surfere.

Hvad udgør en god surfer?

World-surfing-day-with-Lapoint-what-maes-a-good-surfer

Enhver surfer ved, at surfing er mere end bare at stå på et stykke foam core og epoxy ude i bølgerne. Men hvad gør en til en “god surfer” egentlig?  

– Surfing handler om at have solide vandmands- eller vandkvindefærdigheder, vise respekt for miljøet og virkelig elske havet. Det er de venskaber, du bygger i lineup’en gennem årene, og din villighed til at prøve forskellige boards. Det handler om at dele sin passion med andre, kende surfetiketten og ikke være bange for at padle ud på de store dage, sagde João.


Mens João maler et levende billede af surfkulturens dybere lag, holder Rui det enkelt og præcist. 

– En god surfer er én, der kender havet og som har det sjovt med at surfe. 

Det står klart, at det at være en “god surfer” handler om meget mere end blot teknik og præstation. Det handler om indstilling, forbindelse og glæde.

Hvad er forskellen på en, der surfer… og en surfer?

World-surfing-day-with-Lapoint-what-makes-a-good-surfer

If you know, you know, right? João sætter ord på en følelse, som enhver ægte surfer kan genkende:  

– Kun en surfer kender virkelig følelsen… de kolde dage, klipperne, at blive mast på de store dage. Det er at tage af sted, selvom det regner, blæser, og der ikke er andre i vandet. Surfere er der ikke for den “cool” side af surfing, men for den ægte.

Det er forskellen - surfing er ikke bare noget, du gør, det er noget, du mærker helt ind i knoglerne.


Hvis surfing skulle forsvinde i morgen

For surfere er havet ikke bare en legeplads; det er hjem. Så hvordan ville det føles, hvis surfing pludselig forsvandt natten over? 

– Mit liv ville skulle starte helt forfra, sagde Rui. Surfing har været en del af, hvem han er, siden han var barn, og tanken om et liv uden, det er næsten utænkelig. 

João var enig og tilføjede, hvad han ville savne mest;

– Det salte vand på min krop, sandet mellem tæerne, de solrige, glasklare dage med min bedste ven i vandet, hvor vi griner… blive mast på de store dage og føle sig træt efter en lang session.  

Hvad er noget ved surfing, som ikke kan fanges på et billede eller i en video? 

– Øjeblikkene med dine venner og minderne, som bliver gemt i dit sind, sagde João. 

– Den følelse, både mentalt og fysisk, efter en surfsession, er noget, en video eller et billede ikke kan fange, tilføjede Rui.


Surfingdrømme og dem, vi deler dem med

Enhver surfer har den der ene drømmebølge, de jagter. For João er det J-Bay i Sydafrika, et legendarisk spot, han endnu ikke har erobret. Ruis drømmebølge? Et venstresving ud fra Namibias kyst. 

Udover bølgerne bærer João en meget personlig drøm: at tage sin far med ud at surfe - hans far, som gik bort i 2020. Den drøm viser, hvordan surfing ikke kun forbinder os med naturen, men også med dem, vi elsker. 

– Jeg ville ønske, jeg kunne få ham tilbage og tage ham med ud at surfe, sagde João.

Da Rui blev spurgt om det samme, kom hans svar med et strejf af nostalgi: 

– Jeg ville sige alle dem, der surfede med mig, da jeg var barn.

For begge instruktører handler surfing om mere end bare den perfekte tur; det handler om drømme, dem de deler dem med, og de minder, de bærer med sig.

Udover teknikken: Hvad vores instruktører håber at videregive

World-surfing-day-with-Lapoint-portugal

João bringer mere end teknik til sin undervisning; han bringer hjertet med. Når João tænker på, hvad han håber, at hver elev tager med sig fra tiden i vandet sammen med ham, er det enkelt: 

– Min dedikation og passion for at undervise, en ægte respekt for havet og frem for alt en fælles kærlighed til surfing og det at lære. 

Rui gentager det samme og håber, at hver ny surfer forlader vandet ikke kun med forbedrede færdigheder, men også med en solid forståelse for sikkerhed i havet.

Mere end en sport

surfing-is-more-than-a-sport

På denne International Surfing Dag, tag et øjeblik til at fejre, hvad surfing virkelig betyder: friheden, forbindelsen og den uendelige jagt på den næste bølge.

Fang suset. Respekter havet. Og hold tæt på dem, der gør hver eneste bølge værd at surfe. For surfing er ikke bare en sport, det er en livsstil - og vi vil gerne have, at du er en del af den.

11 ting du kan lave på International Surfing Dag:

  1. Ram stranden tidligt om morgenen og fang nogle bølger 

  2. Prøv et nyt surfspot eller et nyt board 

  3. Book en surflektion eller hjælp en ven i vandet 

  4. Ryd op på din lokale strand eller kystlinje

  5. Lav en surftræning eller øv dig i surfskating for at være klar til bølgerne! 

  6. Del dine bedste surfbilleder eller historier på sociale medier

  7. Se en klassisk surffilm eller dokumentar 

  8. Praktiser yoga eller strækøvelser for at forbedre dine surfevner

  9. Lær om havbevaring og støt en god sag 

  10. Reflekter over din surfrejse og sæt nye mål for resten af året

  11. Book den surfrejse, du altid har drømt om 

Hvad er International Surfing Dag?

Det er en global fejring af surfing, havet og det fællesskab, der følger med. Surfere over hele verden bruger dagen til at hylde bølgerne, dele gode vibes og skabe opmærksomhed om havets tilstand. 

Hvornår er det International Surfing Dag 2025?

Hvert år fejres det den tredje lørdag i juni. Det betyder, at International Surfing Dag i 2025 falder på lørdag d. 21. juni.

Oversat af: Frederikke Amalie Harbo

Newsletter

Stay up to date

Lapoint-author

Beatrice Lindfors

About the author: My name is Beatrice, but Bea for short, and I’ve been a writer and content creator for Lapoint since 2022. My life revolves around my laptop and backpack as I travel the world, always with a stop in Ericeira; the camp vibe and the Portuguese sunsets have my heart.

Life goal? Visit every country.

Obsession? The Sri Lanka waves, the Atlantic Ocean and tracking down the best coffee (whichever my current location is).